Følgende konfirmander konfirmeres i Lem kirke bededag d. 20.maj kl. 10.00 - af sognepræst Anna-Mette Korshøj Jørgensen
Anja Dalsgaard, Hostrupvej 7, Lem, 7860 Spøttrup
Anders Wolff Mejnert, Præstegårdsmarken 13, Lem, 7860 Spøttrup
Asbjørn Beregaard Sørensen, Betrykvej 4, Vejby, 7860 Spøttrup
Benjamin Christensen, Østerbrogade 8, Lem, 7860 Spøttrup
Bjørn Hove Bak, Hostrupvej 33, Lem, 7860 Spøttrup
Cecilie Alsing Stoltze, Hostrupvej 3, Lem, 7860 Spøttrup
Christoffer Grønvaldt Knudsen, Tranemarken 2, Vejby, 7860 Spøttrup
Dorthe Høgn Pedersen, Ålbækparken 91, Ålbæk, 7860 Spøttrup
Emma Clarup, Ringvej 16, Lem, 7860 Spøttrup
Flemming Ellekrog Trærup, Pildam 8, Vester Lem, 7860 Spøttrup
Frederik Hedeberg Køjborg Hovgaard Nielsen, Kåsvej 2, Lihme, 7860 Spøttrup
Henriette Waitz Poulsen, Agertoften 10, Lem, 7860 Spøttrup
Kasper Dølby Hvidtved Pedersen, Hostrupvej 14, Lem, 7860 Spøttrup
Katrine Holck Knudsen, Vadumvej 15, Vadum, 7860 Spøttrup
Kristian Mundbjerg Christensen, Mellemtoften 4, Vester Lem, 7860 Spøttrup
Martin Larsen Madsen, Amtsvejen 21, Lihme, 7860 Spøttrup
Mathilde Hovgaard Nielsen, Sønder Andrupvej 13, Ramsing, 7860 Spøttrup
Sarah Jensbye Graversen, Sønder Allé 14, Ramsing, 7860 Spøttrup
Simon Aarestrup Østergaard, Vesterbrogade 29, Lem, 7860 Spøttrup
Simon Dissing-Madsen, Stenborgvej 1, Vejby, 7860 Spøttrup
Søren Dølby Hvidtved Pedersen, Hostrupvej 14, Lem, 7860 Spøttrup
Thomas Pedersen, Gadekæret 12, Vejby, 7860 Spøttrup
Trine Linea Mathiassen, Lyngtoften 13, Brodal, 7860 Spøttrup
Vikki Trustrup Stubkjær, Landevejen 6, Håsum, 7860 Spøttrup
Lørdag den 21. maj kl 10.00 konfirmeres i Lihme Kirke
Helene Haarbo Liljevej 2, Lihme 7860 Spøttrup
Ask Balleby Hviid Sønderhede 7, Lihme , 7860 Spøttrup
Jakob Smedemark Nordentoft 1 Kås Mark 7860 Spøttrup
Morten Trærup Mellemtoften 12 Lihme 7860 Spøttrup
Søndag den 22. maj kl 10.00 konfirmeres i Rødding Kirke
Emma Damgaard Andersen Kornvænget 8 Rødding 7860 Spøttrup
Trine Havskov Andersen Nymøllevej 21A Rødding 7860 Spøttrup
Maria Hyttel Dahlerup Berthelsen Østergade 13A Rødding 7860 Spøttrup
Anne Ravn Bilstrup Nørremarken 4 Spøttr Mark 7860 Spøttrup
Jonathan Chikazunga Sørensen Nymøllevej 18 Rødding , 7860 Spøttrup
Anne Line Christensen Nymøllevej 11 Rødding 7860 Spøttrup
Kasper Futtrup Borgen 7 Rødding 7860 Spøttrup
Sofie Amalie Guldborg Grundvadvej 7 Rødding 7860 Spøttrup
Helene Henriksen Adelgade 34 Lihme
7860 Spøttrup
Jonas Jensen Spøttrup Mark 3 Rødding 7860 Spøttrup
Tobias Gade Mølgård Kornvænget 6 Rødding 7860 Spøttrup
Mie Egelund Nautrup Sønder Andrup 27 R Grundvad 7860 Spøttrup
Jakob Kammersgaard Poulsen Kløvervænget 20 Rødding 7860 Spøttrup
Jonas Kammersgaard Poulsen Kløvervænget 20 Rødding 7860 Spøttrup
Nikolaj Husted Ravn Skovvænget 24 Rødding 7860 Spøttrup
Camilla Dittmer Sadolin Borgen 11 Rødding 7860 Spøttrup
Frederikke Sikjær Søndergaard Nymøllevej 41 Rødding 7860 Spøttrup
Andreas Hvid Sørensen Adelgade 23A Lihme 7860 Spøttrup
Emma Luise Bach Sørensen Nymøllevej 33 Rødding 7860 Spøttrup
Peter Hvid Sørensen Adelgade 23A Lihme 7860 Spøttrup
Nicolai Toft Vester Volsheden 7 Rødding 7860 Spøttrup
Tale til konfirmanderne i Lihme
For mange, mange år siden. Vist omkring den tid, hvor jeres forældre var børn, kære konfirmander, var der i Kina en gruppe mennesker som tilkæmpede sig meget stor magt. Man kaldte dem firebanden. For fire var de, tre mænd og en kvinde.
Næsten samtidig var der her i Danmark, på Christiansborg, også en firebande. Nogen af navnene kender I nok: Svend Auken, Mogens Lykketoft, Poul Nyrup-Rasmussen og Ritt Bjerregaard. Også de var tre mænd og en kvinde. Også de havde tilsammen en meget stor magt.
Og begge firebander bestod af meget stærke og meget magtfulde personer.
Og nu har vi altså også en firebande her i Lihme: en ung kvinde og tre unge mænd. Jeg kan ikke helt finde ud af, hvor meget magt I har. Men I er i alt fald stærke hver især. Og frem for alt er I enormt forskellige. I er så forskellige, at tilsammen dækker I alt det, man kan komme ud for i mødet med et stort konfirmandhold på over tyve mennesker. Ja, det er faktisk sådan, tror jeg, at hvis I slår kludene sammen og bliver en rigtig firebande, så vil I kunne tilrive jer en forfærdelig magt, for tilsammen dækker I et meget bredt felt af kompetencer og egenskaber. Det synes jeg nu ikke I skal gøre. I det hele taget synes jeg, magt er et stærkt overvurderet fænomen. Magt gør mennesker små. For at bevare magten, kommen man uvilkårligt til både at undertrykke andre og at undertrykke de sider hos sig selv, som ikke arbejder for magten.
Lige stik modsat forholder det sig med venskab. I venskab kan et menneske folde hele sit register af egenskaber og evner ud i med- og modspil af et andet menneske.
Du skal elske din næste som dig selv. Det er den ene af de to søjler, den kristne tro, som I om lidt skal bekende, hviler på. Og at elske sin næste som sig selv, det er selve sjælen og essensen i et ægte venskab.
Jeg ønsker jer dybe og varme venskaber i jeres liv.
I forældre til disse fire fantastiske unge mennesker, I sidder her formodentlig med glæde og stolthed, men nok også med et lille stik af smerte over jeres børn, som dag for dag vokser mere og mere ud af den beskyttende rede, i har bygget op omkring dem. For jer vil jeg læse et lille stykke af en arabisk vismand, som til forskel fra de fleste andre vismænd ikke levede i en fjern oldtid. Faktisk døde han for kun 80 år siden. Han siger:
”Jeres børn er ikke jeres børn. De er sønner og døtre af livets længsel mod sig selv. De kommer ved jer, men ikke af jer. Og selvom de er hos jer, tilhører de jer ikke.
Jeres kærlighed kan i give dem, men ikke jeres tanker; thi de har deres egne tanker. Deres legemer kan I yde husly, men ikke deres sjæle;
Thi deres sjæle dvæler i huset af i morgen, som I ikke kan besøge end ikke i jeres drømme…
I er buerne, hvorfra jeres børn udsendes som levende pile.”
Vi vil forfærdeligt gerne værne og skærme vore børn mod alt ondt. Men lykkes det for os, bliver selve det at passe på dem til noget ondt. For så berøver vi vore børn glæden og stoltheden ved at være ansvarligt subjekt for deres egne beslutninger og handlinger.
Tale til konfirmanderne i Rødding
Kære konfirmander, kære forældre, bedsteforædre, søskende til konfirmanderne og alle I andre.
Nu er det sådan, at jeg får min gode løn for at stå her og tale i dag. Og det gør jeg da også gerne. Men selvom jeg altså får min løn, har jeg tænkt, at I godt kunne aflaste mig lidt i arbejdet i dag.
Så jeg har forberedt nogle små sætninger, som ikke jeg, men I skal sige.
Konfirmanderne skal sige: Hurra! Vi lever!
De der er forældre til en eller flere konfirmander, skal , når jeg giver tegn, sige:
Forældrene: Vi vil det bedste for vore børn
Alle der er søskende skal når jeg giver tegn sige:
Søskende: Gid I må få det rigtigt sjovt!
Bedsteforældrene skal sige:
Bedsteforældre: Pas nu godt på jer selv!
Alle andre skal sige: vi vil være der for jer, når I har brug for os!
(Øves et par gange)
Vi er samlet til konfirmation. Og konfirmationen er jo sådan en milepæl i et menneskes liv. Konfirmationen ligger på tidspunkt i et menneskes liv, hvor man går fra at være passet på og beskyttet og i stedet begynder selv at træde frem, selv at tage beslutninger der har betydning for ens liv, og samtidig må man så også selv tage tævene, når det, man beslutter er forkert.
En gang for længe siden var der en konfirmand der spurgte om et eller andet, som jeg faktisk havde fortalt, og lidt irriteret sagde jeg: ”Det ved du da godt, det stod jo på den seddel, I har fået. Hvortil den unge mand svarede: ”Jeg læser ikke sedler, det gør min mor!”
Sådan , kære venner, har I måske kunnet sige til i dag. Men nu er det slut. Nu skal I selv til at læse sedler!
På dette skæbnesvangre tidspunkt i jeres liv ligger konfirmationen. Og konfirmationen er en fest med mange facetter. Det er en fest, hvor I konfirmander fejrer, at I har et liv. En fest, hvor I siger:
Konfirmanderne: Hurra! Vi lever!
Og så kan I jo godt samtidig tænke på, at jeg nu har brugt 9 måneder på at prøve at få ind i hovedet på jer, at når I lever og har et liv, så er det fordi Gud giver jer det. Det er jeres forældre, der sat jer i verden. Men det er ikke dem, der giver jer livet. For intet menneske kan skabe liv, det kan kun Gud. Mennesker kan give liv videre. Men det er Gud der lader livet blive til.
I forældre har gennem de sidste 14 år passet og plejet, forkælet og forsøgt at opdrage disse 21 pragteksemplarer. Og jeg er vis på, at I alle som med én mund vil sige:
Forældrene: Vi vil det bedste for vore børn.
Netop fordi I vil det bedste for dem, bliver I selvfølgelig også somme tider bekymrede for, om det nu også går dem godt. Lad det da være jer en trøst, at livets skaber og herre, Gud den almægtige også vil det bedste for dem. Han kender dem og følger dem hvert øjeblik af deres liv, for at han en gang kan samle dem og os alle sammen i ét stort glædes-fællesskab.
Bedsteforældre! Hvad var det nu, I skulle sige?
Bedsteforældre: Pas nu godt på jer selv!
Jamen, heldigvis er konfirmanderne ikke overladt til sig selv. Gud er der. Gud passer på dem. De er i hans vældige hånd. Ja hele verden er i hans hånd.
Og I søskende. Sig det så!
Søskende: Gid I må få det rigtigt sjovt!
Ja, gid de må få det rigtigt sjovt! Er det måske ikke det vi er sat her på jorden for: at have det sjovt.
Ved altings begyndelse skabte Gud mennesket. Ét menneske skabte han. Men det var der ikke rigtigt noget ved. Det var faktisk ret kedeligt. Men Gud ville ikke have en kedelig verden. Han ville have en sjov verden. Og så delte han mennesket i to. Og siden blev de mange flere. Men han gjorde det for at det skal være sjovt at være menneske. Sjovt at leve.
Men nu er livet jo ikke det bare sjov. Det er en hård og barsk affære somme tider. Og man kan ikke have sin mor til at læse sedler for sig livet igennem. Somme tider må man selv. Så er det godt at vide, at man har nogen i ryggen. Og det er her alle I andre kommer på banen, I der hverken er forældre, bedsteforældre eller søskende:
Alle andre skal sige: vi vil være der for jer, når I har brug for os!
For intet menneske kan klare sig selv. Gud har sat os i verden for at vi skal tage os af hinanden, støtte, hjælpe og elske hinanden. Du skal elske din næste som dig selv. Det er selve meningen med at være menneske: at man har sin næstes liv i sin hånd.
Så kære konfirmander. I er ikke alene. I er omgivet af mennesker der vil jer det godtog, som vil gøre hvad de kan for at jeres liv skal være sjovt og dejligt. Så I kan med sindsro råbe en sidste gang:
Konfirmanderne skal sige: Hurra! Vi lever!